De Omvendte på DR2
Se mig i samtale med Næstformanden for Ateistisk Selskab Jonathan Szpirt i DR2′s De Omvendte.
Hør om min rejse fra ikke-religiøs til kristen, og Szpirts rejse fra Jøde til ateist.
| View Comments |
Se mig i samtale med Næstformanden for Ateistisk Selskab Jonathan Szpirt i DR2′s De Omvendte.
Hør om min rejse fra ikke-religiøs til kristen, og Szpirts rejse fra Jøde til ateist.
| View Comments |
Du kan høre et interview med mig i Religionsrapport på P1 Kirken er kedelig.
Det har ikke noget med fotografi at gøre, men det at være ung kristen i kirken.
Werner Heyckendorff har jeg aldrig fået nævnt her på fotobloggen og det er en kæmpe skam.
Har altid været dybt fascineret af hans fotografiske værker. Han tilgang er helt unik, noget der måske kommer af at han også har beskæftiget sig med maleriet. Han billeder er ufattelig stemningsmættede og viser for mig altid en forunderlig melankoli og længsel mod noget andet end det eksisterende. Ofte kornede om med tvistede farver, der alligevel formår at virke naturlige i hans univers. Et univers han formår at dele med os andre, så det ikke blot forbliver indforstået og privat.
Det univers han skaber er for mig den perfekte blanding mellem virkelighed og en form for uvirkelighed, for jeg tror på at den verden han skaber eksisterer.
Arbejder i øjeblikket på en udstilling i forbindelse med Vordingborg Kommunes kulturprisoverrækkelser, hvor jeg som bekendt blev Årets kulturtalent sidste år.
Disse to fotografier bliver printet i 120×80 cm klæbet op på 3 mm dibondplader og lamineret:
Studenterhuset KLASH viser en ny og spændende udstilling af den unge kunstner Jens Temberg Larsen. Udstillingen bærer titlen “Psy-Fi Candy og Crypfiloptiske Illuminationer”.
Til dagligt studerer Jens på BgK Storstrøm (Billedkunstnerisk GrundKursus) i Vordingborg.
Om sin kunstneriske praksis fortæller Jens:
”Når jeg maler, tegner eller skriver ligger der som regel et ’bagland’ bag. Med et metaforisk udtryk vil jeg beskrive det som en elektrisk opladning. Som når man har haft et tv kørende længe, kan der opstå statisk elektricitet. Det aflades så når man rører ved det. På samme måde oplades jeg af hverdagen, oplevelser, mennesker og musik.”
For tiden er musikken primært Pink Floyd, Björk, eller elektronisk/ eksperimental-musik. Under ‘afladningerne’ arbejder Jens nærmest i trance. Nogle gange omgivet af mennesker og liv for også at tilføre dette til mediet, men hovedsageligt arbejder han isoleret.
“Essensen for mig er at arbejde til billedskabende musik og prøve at indflette musikken i det medie jeg beskæftiger mig med. De elektriske udladninger giver billederne sjæl og karakter”.
Jens er ikke altid selv bevidst om, hvad figurerne og sammensætningerne på billederne egentlig betyder. Det er selve arbejdet med at finde figurerne og se dem vokse frem på lærredet der driver ham. De kommer af de tanker og følelser, der rumsterer i hovedet på ham.
Grundlæggende handler det om eksistens: Identitet, angst, tryghed, oprør, sex og kærlighed, løgne og sandheder, fremtidsudsigter og refleksioner, hvem er jeg og hvem er du? Hvad er der omkring os og hvorfor er tingene som de er…
Sted: Studenterhuset KLASH, Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F.
Udstillingen vises i perioden 30. september – 29. oktober 2010.
Åbningstider: Mandag – onsdag kl. 14 – 18, torsdag kl. 14 – 24.
Jeg går med tankerne omkring et projekt, som bygger på den velkendte mail-korrespondance-litteratur som eksempelvis ”Det er derfor de knepper så meget i dette land” af Morten Sabroe og Jørgen Leth.
Jeg tænker det kunne være interessant at føre korrespondancegenren videre, så hele samtalen (man kunne også sige kommunikationen, men det lyder så koldt) forgår gennem fotografier.
Et bestemt tema påtænker jeg ikke, men at samtalen er åben.
Og mailen som medie er jeg ikke fastlåst på, men håber på en diskussion omkring hvilket medie der vil være mest fordelagtig.
Lad mig høre, hvis du kunne være interesseret i et uforpligtende samarbejde.
Ved du ikke hvad “Agnus Dei” betyder så slå det op.
Jeg er her stadig…
Vær tålmodig
Mit kamera er væk og jeg kan ikke finde det.
Et forladt kolonihavehus er blevet indtaget af nogle af mine veninder. Ingen lejer det og selskabet vil ikke leje flere kolonihaver ud, så jeg synes det er rimeligt at det bliver brugt til noget fornuftigt. Plejer ellers at respektere ejendomsretten, men når selskabet ikke engang gider at lege det ud er der ingen der lider et tab.
Jeg er fucking træt af at bruge mig selv i fotografierne. Det giver den nødvendige frihed til at man altid kan fotografere, fordi man altid har sig selv ved hånden. Det giver friheden til at slå sig løs og gøre sig selv lidt til grin. Det giver en ramme som udfordre og gør at man bliver nød til at tænke på en anden måde end man plejer.
Da jeg vandt blev kåret til Årets Kulturtalent i Vordingborg Kommune var det fordi jeg havde “vist at “være på vej””.
Hvorhen vidste og ved jeg ikke og der var ingen der gav mig et svar. Måske er det bedst sådan.
Men nu er jeg ikke på vej. Trasker rundt i selviscenesættelsen, fortæller den samme historie igen, igen og.
Har prøvet at sætte mig ned og tænke mig frem til noget nyt at give mig i kast med. Det man kalder eftertænksomhed. Problemer er, og det er selvfølgelig indlysende, at det ikke kræver eftertænksomhed, men førtænksomhed og det er noget af det sværeste.
Har prøvet bare at kaste mig ud i det. Bare fotografere. Men det er bare blevet til lort. Lort på dåse er genialt, men det er lort ikke.
Har set mange vade rundt i det samme tema, samme metode, samme motiv igennem mange år. Og det bliver forudsigeligt, kedeligt og meget lidt udfordrende.
Sidste gang jeg havde en sådan langstrakt periode er længe siden. Efter den begyndte jeg intenst at dyrke selviscenesættelsen – den periode hvor de fleste af mine bedste fotografier er blevet til . Måske det samme vil ske igen?
Det håber jeg.
Ellers vil jeg i fremtiden søge ind på den nyoprettede sociologi og kulturanalyse på SDU eller læse teologi