Installations view

Materialeomkostninger sponseret af 

Werner Heyckendorff  har jeg aldrig fået nævnt her på fotobloggen og det er en kæmpe skam.

Har altid været dybt fascineret af hans fotografiske værker. Han tilgang er helt unik, noget der måske kommer af at han også har beskæftiget sig med maleriet. Han billeder er ufattelig stemningsmættede og viser for mig altid en forunderlig melankoli og længsel mod noget andet end det eksisterende. Ofte kornede om med tvistede farver, der alligevel formår at virke naturlige i hans univers. Et univers han formår at dele med os andre, så det ikke blot forbliver indforstået og privat.

Det univers han skaber er for mig den perfekte blanding mellem virkelighed og en form for uvirkelighed, for jeg tror på at den verden han skaber eksisterer.

Se Werner Heyckendorffs fotografier her

Arbejder i øjeblikket på en udstilling i forbindelse med Vordingborg Kommunes kulturprisoverrækkelser, hvor jeg som bekendt blev Årets kulturtalent sidste år.

Disse to fotografier bliver printet i 120×80 cm klæbet op på 3 mm dibondplader og lamineret:

_

Selvbegravelse

Jeg går med tankerne omkring et projekt, som bygger på den velkendte mail-korrespondance-litteratur som eksempelvis ”Det er derfor de knepper så meget i dette land” af Morten Sabroe og Jørgen Leth.

Jeg tænker det kunne være interessant at føre korrespondancegenren videre, så hele samtalen (man kunne også sige kommunikationen, men det lyder så koldt) forgår gennem fotografier.

Et bestemt tema påtænker jeg ikke, men at samtalen er åben.

Og mailen som medie er jeg ikke fastlåst på, men håber på en diskussion omkring hvilket medie der vil være mest fordelagtig.

Lad mig høre, hvis du kunne være interesseret i et uforpligtende samarbejde.

Agnus Dei

Ved du ikke hvad “Agnus Dei” betyder så slå det op.

-

Et godt billede på hvor jeg er nu (læs: fotografisk elendigt)

-

-

Et forladt kolonihavehus er blevet indtaget af nogle af mine veninder. Ingen lejer det og selskabet vil ikke leje flere kolonihaver ud, så jeg synes det er rimeligt at det bliver brugt til noget fornuftigt. Plejer ellers at respektere ejendomsretten, men når selskabet ikke engang gider at lege det ud er der ingen der lider et tab.

Jeg er fucking træt af at bruge mig selv i fotografierne. Det giver den nødvendige frihed til at man altid kan fotografere, fordi man altid har sig selv ved hånden. Det giver friheden til at slå sig løs og gøre sig selv lidt til grin. Det giver en ramme som udfordre og gør at man bliver nød til at tænke på en anden måde end man plejer.

Da jeg vandt blev kåret til Årets Kulturtalent i Vordingborg Kommune var det fordi jeg havde “vist at “være på vej””.

Hvorhen vidste og ved jeg ikke og der var ingen der gav mig et svar. Måske er det bedst sådan.

Men nu er jeg ikke på vej. Trasker rundt i selviscenesættelsen, fortæller den samme historie igen, igen og.

Har prøvet at sætte mig ned og tænke mig frem til noget nyt at give mig i kast med. Det man kalder eftertænksomhed. Problemer er, og det er selvfølgelig indlysende, at det ikke kræver eftertænksomhed, men førtænksomhed og det er noget af det sværeste.

Har prøvet bare at kaste mig ud i det. Bare fotografere. Men det er bare blevet til lort. Lort på dåse er genialt, men det er lort ikke.

Har set mange vade rundt i det samme tema, samme metode, samme motiv igennem mange år. Og det bliver forudsigeligt, kedeligt og meget lidt udfordrende.

Sidste gang jeg havde en sådan langstrakt periode er længe siden. Efter den begyndte jeg intenst at dyrke selviscenesættelsen – den periode hvor de fleste af mine bedste fotografier er blevet til . Måske det samme vil ske igen?

Det håber jeg.

Ellers vil jeg i fremtiden søge ind på den nyoprettede sociologi og kulturanalyse på SDU eller læse teologi

i'm lovin

Kom hjem kl. 5 om morgenen fra housewarming i KBH tilbage til Vordingborg og besluttede mig for at gå en tur med kameraet ved efterladenskaberne fra Vordingborg Festuge. Der var massere af levninger fra festen – en lille ting var denne. Ikke “i’m lovin’ it”, men bare “i’m lovin”

Ligegyldighed

Ligegyldighed

Ligegyldige fotografier i et almindeligt hjem – uden fest, uden farver, bare almindeligt.

Evner ikke at slå flashen fra, formår ikke at stille skarpt.

Min hjemmeside Ideografi har fået et designmæssigt løft og er blevet opdateret med mine aktuelle kunstudstillinger og de nyeste fotos.

Hvad synes du om designet og indholdet?

Så kom der et brev gennem brevsprækken med check, katalog og motivering fra Kunstnernes Sommerudstilling og dermed en begrundelse for hvorfor jeg skulle modtage KS-prisen:

“Årets Kunstner 2010 – Lennart Pedersen, fotograf

Censorkommitteen er blevet slået af dine fotografiers udstråling af ungdom, fandenivoldskhed og energi. Værkerne er samtidig spændt op i en stram komposition som både følger og trodser den billedkunstneriske tradition. Din fornemmelse for farvens betydning i billedernes udtryk demonstrerer en yderligere kvalitet.”