Så er der kommet en fin artikel om udstillingen på Vordingborg Rådhus i Sydsjællands Tidende på side 14

http://www.e-pages.dk/sydsjaellandstidende/168/

Udstillingen på Vordingborg Rådhus åbner 8. marts.

Den kommer til at bestå af 10 selviscenesatte fotografier, under titlen “Mørkt område på en overflade som fremkommer fordi noget er imellem overfladen og et direkte lys”.

Gennem disse fotografier forsøger jeg bl.a. at undersøge identitetsdannelse og identitetsforvirring i det senmoderne samfund og selviscensættelse er netop en udbredt måde hvorpå man kan skabe sig en (falsk) identitet.

Jeg er ved at klargøre en udstilling på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.

Den kommer nok om et par uger, under titlen:

“Mørkt område på en overflade som fremkommer fordi noget er imellem overfladen og et direkte lys”.

Mere info kommer senere

-

Nydelsesfulde

Med disse to billeder formår jeg:

Ikke en skid!

Jeg kredser rundt om det æstetiske, det flotte, det nydelesfulde og det perfekte. Det bliver for smukt, det bliver for let.

Må erkende at jeg kun kan være ærlig, oprigtig og sand når jeg bruger mig selv. Når jeg bruger mig selv i billedet, bliver det til sandheden – det bliver sandt og ærligt.

Den personlige fortælling bliver kernen i det jeg laver. Jeg vil så oprigtigt slippe for jeget, men jeg kan ikke.

Det låser mig fast. Men det låser mig også op.

Vi har lige haft værkgennemgang på BgK og dette værk blev fremhævet fordi det spillede på noget transseksualitet. Det synes jeg er ret intressant, at et værk der fra min side som er tænkt så anderleds, kan få den fortolkning.

-

På BgK blev jeg bedt om at lave et stilleben og jeg valgte at forholde mig til greneren og maleriet som er det typiske medie for stilleben.

Dette billede rummer mit dybeste foragt for maleriet og illustrerer samtidigt min dybeste misundelse for det.

Stilleben

“Lennart Pedersen tager billeder og bruger sig selv som model. Billederne er blevet udstillet flere steder. Selv vil Lennart helst bruge tiden på at tænke over livet. Anette Maria Syska er med det unge talent en tur i skoven, for at se hvordan billederne bliver til. Og han kaster sig ud i opgaven med liv og sjæl.” http://www.tv2east.dk/artikler/aarets-kulturtalent-i-vordingborg-er-fundet

Se den 25 minutter lange tv- udsendelse her

Jeg blev den heldige og kan nu kalde mig Årets Kulturtalent 2009.

Derudover er jeg blevet 10.000 kr. rigere, og disse penge skal gå til et skoleophold på Fatamorgana (hvis jeg da kan komme ind), så nu mangler jeg bare 40.000

Fotografierne er taget af Christine Stahr (mange tak fordi du gad at forevige aftenen i fotos) og redigeret en smulle af mig.

Kulturtalent

Mig og Oliver Mørch Nani venter på at få at vide hvem der er vinderen.

Dybt kliche, men dem der skal takkes, takkes. Det var ikke til at komme udenom da værtinden (på fotografiet) spurgte “Hvem jeg ville takke?”

Min BgK lærer har indstillet mig til Kulturtalentprisen 2009/Årets kulturtalent, som er stiftet af Vordingborg Kommune og Vordingborg Bank.

Prisen er på 10.000 kr. og ”Prisen gives til en ung person i Vordingborg Kommune, som i 2009 har udmærket sig på et af følgende områder: 

• Har skabt opmærksomhed om sit kunstneriske virke samt vist at ”være på vej”. 
• Har brudt fagligt igennem inden for kommunens grænser. 
• Har gået nye veje, og derigennem har skabt respekt lokalt i miljøet indenfor sit felt.”

Men nu for vi se om jeg bliver den heldige vinder.

Kulturtalentprisen uddelses på spillestedet STARS i Vordingborg den 25. november.

Dette blev så resultatet, som kommer til at hænge på kunstfestivalen Lys over Lolland i “Kornkameret”.

SOS - Lys over Lolland

Lys over Lolland er en kunst- og kulturfestival som sættes i gang den 28. august.

Du kan læse mere om udstillingen på http://lysoverlolland.dk

Mad foto

Med fare for at lyde arrogant så synes jeg dette fotografi er virkelig godt.

Det rammer noget. Om det rammer noget i mig, eller at det rammer mig, ved jeg ikke.

Jeg har ellers i de sidste par dage tænkt at jeg ikke kan fotografere. Ikke at det er noget nyt. Men alligevel…

Men i det her fotografi føler jeg virkelig at jeg ikke spiller skuespil, men iscenesætter mig selv. OG der er en kæmpe forskel. Det er skuespil når man påtager sig en rolle som ikke er en selv. Selviscenesættelse er når man er sig selv, men på iscenesat måde. OG det er først der at det i fotografiet bliver interessant.

Desuden har jeg smadret min t-shirt. Den klamme syntetiske tomatsuppe kunne ikke komme af.

Flytte hjemmefra

For at se fotoet i fuld størrelse, klik da på fotoet, og derefter på den grønne pil, der kommer frem nederst.

Det er en ret interessant overgang i et hvert liv.

Jeg er især fascineret af at man almindeligvis taler om hjemme, ude, hjemme i historiefortællingen. Men når man flytter er det hjemme, hjemme. Det er en mærkelig historie, ja en kedelig historie – skulle man tro.

Jeg har forsøgt at indkapsle nogle følelser og stemninger, men er meget i tvivl om hvor godt det er lykkes.

Det første fotografi er fra min nye bolig.

Det andet fotografi er fra mit tideligere hjem.

Og det tredje fotografi er min nye udsigt – fotograferet gennem en rude, hvor en rød lampe har sin plads.

Og jeg er åbenbart ikke faldet helt på plads endnu. Det har jeg lige fundet ud af. For jeg kalder det nye “bolig” og det gamle “hjem”.