Mit indtryk er at flere og flere for fremkaldt deres fotografier på lærreder. I diverse fotorelaterede forums spørgeres der tit til et anbefalelsesværdigt sted at få fremkaldt på lærred og de fleste fremkaldelsessteder tilbyder lærred nu om stunder.
Jeg har ikke altid været imod lærreder i fotosammenhæng (for en god ordens skyld lad mig understrege, at jeg ikke har noget imod maleri på lærred), og dem der har set min hjemmeside Ideografi.dk tidligere har måske også bemærket at jeg før har tilbudt det, dog skrevet med meget småt. Men som Jonathan Swift (irsk-britisk forfatter fra 1667-1745) udtrykker det:
” Et menneske burde aldrig skamme sig over, at han har taget fejl. Det er jo blot med andre ord at sige, at man er klogere i dag end i går”.
Og jeg må sige at jeg er blevet umådelig klogere i dag end jeg var i går. Det er gået op for mig hvad lærredet står for.
Mange vil mene at et foto på lærred er forrygende lækkert at se på og samtidigt fremstår en smule eksklusivt, og det er da heller ikke helt billigt sammenlignet med fotopapir eller elektronisk fremvisning.
For at forklare hvorfor jeg ikke bryder mig om lærreder, når det gælder fotos, må vi tage et blik på fortiden. Da fotografiet blev en realitet tog malerne udfordringen op. Fotografiet kunne give et blik af ’virkeligheden’ som maleriet ikke kunne i ligeså overbevisende grad og dermed blev en ny æra i maleriet skabt. De var nødt til at forny sig.
Mange vil kende til maleren Poul Delaroches citatet ”Fra i dag er maleriet dødt”, som jeg allerede har omtalt her på fotobloggen.
Dette er dog taget ud af kontekst for han siger også:
”Daguerres proces opfylder til fulde kunstens fordringer, hvilket resultaterne beviser. Den perfektionere nogle af kunstens grundlæggende kvaliteter i en sådan grad, at den vil blive studiemateriale for selv de dygtigste malere … Kunstneren vil derfor opdage, at denne teknik tillader ham hurtigt at skabe sig en samling af skitser, hvilket ellers ville koste ham megen møje og besvær, og som, uanset hans evner, ville være langt mindre perfekte … Som konklusion må man sige, at M. Daguerres vidunderlige opdagelse er en umådelig tjeneste for kunsten.”
(Min fremhævning)
Delaroche mener altså fotografiet er meget gavnlig for kunsten. Hvorfor er den så det? Fordi det udfordrer det allerede eksisterende.
Tiden har vist at maleriet tog kampen op og tog fotografiet som en udfordring og af det kom der en masse nye spændende kunstværker ud af.
Lad fotografiet lære af det. I stedet for at gøre fotografiet til et maleri, som det ikke er og aldrig bliver, så udnyt fotografiets styrker og tag de andre medier som en udfordring, der hele tiden kan forny fotografiet, ligesom den menneskelige historie.
Ved at trykke et foto på lærred forsøger man at gøre det til et maleri og det kommer der intet positivt ud af. Det eneste man formår, er at gentage.
Er du enig?
