November
11

Werner Heyckendorff

Posted In: Fotografi, Kunstnere by Lennart Pedersen

Werner Heyckendorff  har jeg aldrig fået nævnt her på fotobloggen og det er en kæmpe skam.

Har altid været dybt fascineret af hans fotografiske værker. Han tilgang er helt unik, noget der måske kommer af at han også har beskæftiget sig med maleriet. Han billeder er ufattelig stemningsmættede og viser for mig altid en forunderlig melankoli og længsel mod noget andet end det eksisterende. Ofte kornede om med tvistede farver, der alligevel formår at virke naturlige i hans univers. Et univers han formår at dele med os andre, så det ikke blot forbliver indforstået og privat.

Det univers han skaber er for mig den perfekte blanding mellem virkelighed og en form for uvirkelighed, for jeg tror på at den verden han skaber eksisterer.

Se Werner Heyckendorffs fotografier her

October
2
jens Psy Fi Candy   Jens Temberg Larsen udstiller tegninger og malerier

Jens T. Larsen

Studenterhuset KLASH viser en ny og spændende udstilling af den unge kunstner Jens Temberg Larsen. Udstillingen bærer titlen “Psy-Fi Candy og Crypfiloptiske Illuminationer”.

Til dagligt studerer Jens på BgK Storstrøm (Billedkunstnerisk GrundKursus) i Vordingborg.

Om sin kunstneriske praksis fortæller Jens:

”Når jeg maler, tegner eller skriver ligger der som regel et ’bagland’ bag. Med et metaforisk udtryk vil jeg beskrive det som en elektrisk opladning. Som når man har haft et tv kørende længe, kan der opstå statisk elektricitet. Det aflades så når man rører ved det. På samme måde oplades jeg af hverdagen, oplevelser, mennesker og musik.”

For tiden er musikken primært Pink Floyd, Björk, eller elektronisk/ eksperimental-musik. Under ‘afladningerne’ arbejder Jens nærmest i trance. Nogle gange omgivet af mennesker og liv for også at tilføre dette til mediet, men hovedsageligt arbejder han isoleret.

“Essensen for mig er at arbejde til billedskabende musik og prøve at indflette musikken i det medie jeg beskæftiger mig med. De elektriske udladninger giver billederne sjæl og karakter”.

Jens er ikke altid selv bevidst om, hvad figurerne og sammensætningerne på billederne egentlig betyder. Det er selve arbejdet med at finde figurerne og se dem vokse frem på lærredet der driver ham. De kommer af de tanker og følelser, der rumsterer i hovedet på ham.

Grundlæggende handler det om eksistens: Identitet, angst, tryghed, oprør, sex og kærlighed, løgne og sandheder, fremtidsudsigter og refleksioner, hvem er jeg og hvem er du? Hvad er der omkring os og hvorfor er tingene som de er…

Sted: Studenterhuset KLASH, Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F.

Udstillingen vises i perioden 30. september – 29. oktober 2010.

Åbningstider: Mandag – onsdag kl. 14 – 18, torsdag kl. 14 – 24.

September
19

Jeg går med tankerne omkring et projekt, som bygger på den velkendte mail-korrespondance-litteratur som eksempelvis ”Det er derfor de knepper så meget i dette land” af Morten Sabroe og Jørgen Leth.

Jeg tænker det kunne være interessant at føre korrespondancegenren videre, så hele samtalen (man kunne også sige kommunikationen, men det lyder så koldt) forgår gennem fotografier.

Et bestemt tema påtænker jeg ikke, men at samtalen er åben.

Og mailen som medie er jeg ikke fastlåst på, men håber på en diskussion omkring hvilket medie der vil være mest fordelagtig.

Lad mig høre, hvis du kunne være interesseret i et uforpligtende samarbejde.

June
23

Kunstnernes Sommerudstilling er jeg blevet optaget på, som omtalt tidligere. Her er så lidt updates fra http://www.janusbygningen.dk/index.php/janus/kunstnernes_sommerudstilling/

Statistik
Der er i år indleveret i alt 2206 værker og der er repræsenteret 434 kunstnere.
Af disse er 147 værker antaget til udstillingen. Og på udstillingen er 81 kunstnere repræsenteret.
45% af de antagne værker er maleri. 19% er fotos.13% er skulptur.

Repræsenterede kunstnere
Grafik
Birgitte Greve, Marlene Klok, Charlotte Krogh, Mette Norrie, Lene Nørgaard, Carsten Voetmann, Mai-Britt Wolthers.
Foto
Birgit Brænder, Michael Dupont, Lars Brorson Fich, Iben Soffy Gammelgaard, Eva Haraldsted, Signe Ravnkjær Holm, Axel Høyer, Birgitte Lund Jensen, Jacob Juhl, Lennart Pedersen, Ole Wedele Petersen, Mette Philipsen.
Tekstil
Bente Lindum, Inger Holst Sørensen.
Kunsthåndværk
Signe Højmark, Irene Johansen, Kristian Touborg, Hans Wiesenfeld.
Skulptur
Camilla Augustinus, Jeppe Flummer, Kathrine B. Færch, Jeanette Stenmann Gøttsch, Jacob Langborg Hansen, Lene Haaning, Vivian Høi Nielsen, Heidi Av Reyni, Vibeke Nørgaard Rønsbo, Bertina Kærager van Eijck, Karina Weihrauch, Malene Wolff.
Maleri
Ulf Dalvad Berthelsen, Ulla Bjervig, Pia Boysen, Lis Bramsen, Jette Bækgaard, Elin Engelsen, Annette Gerlif, Marija Griniuk, Iben Hviid, Herdis Jensen-Berg, Tine Balle Jensen, Lene Johansen, Mikkel Svane Kristensen, Ulla Lampe, Maria Leer, Annette Falk Lund, Eme O. Willie Madsen, Martin Madsen, Milena Munck, Phoc Hoang Nguyen, Marie Holm Nielsen, Mette Næstoft, Henning P. Helle Dalum Pedersen, Susanne Pedersen, Jens Ulrich Petersen, Birgit Rathje, John Reuss, Charlotte Neel Ritto, Marianne Rying, Susanne Schmidt-Nielsen, Maya Stefania, Külli Suitso, Bente Bundsbæk Sørensen, Vibeke Thygesen, Lise Uhrskov, Britta Westhausen, Harriet Williams, Astrid Witt.
Blandform
Nana Rosenørn Holland Bastrup, Jane Boes, Søren Friis, Linda Sandbjerg Nielsen, Jane Pedersen.

May
30

Jeg går med tankerne omkring et projekt, som bygger på den velkendte mail-korrespondance-litteratur som eksempelvis ”Det er derfor de knepper så meget i dette land” af Morten Sabroe og Jørgen Leth.

Jeg tænker det kunne være interessant at føre korrespondancegenren videre, så hele samtalen (man kunne også sige kommunikationen, men det lyder så koldt) forgår gennem fotografier.

Et bestemt tema påtænker jeg ikke, men at samtalen er åben.

Og mailen som medie er jeg ikke fastlåst på, men håber på en diskussion omkring hvilket medie der vil være mest fordelagtig.

Lad mig høre, hvis du kunne være interesseret i et uforpligtende samarbejde.

May
1

BgK Storstrøms årlige elevudstilling på Rønnebæksholm

Torsdag 6. maj 2010 klokken 17 åbner BgK Storstrøms årlige elevsudstilling i projektrummene i Den lave Staldbygning på Rønnebæksholm i Næstved. Under titlen “TEGN – På sporet af en by” sætter 14 unge kunstnere fokus på byens spor og billeder med en tankevækkende udstilling, der på sin helt egen måde fejrer Næstveds byjubilæum.

Udstillingen åbnes af formand for Kulturudvalget i Næstved, Anne-Grete Kamilles, og der vil efterfølgende blive budt på forfriskninger og velklingende toner fra DJ Credit. BgK Storstrøms elevudstilling i Den lave Staldbygning kan ses frem til 15. august og har samme åbningstider som i Hovedbygningen: Torsdage – søndage og helligdage kl. 12 -17. Fri entré.

Med afsæt i Næstveds bys jubilæum i år og en studietur til Amsterdam har 14 unge elever fra Billedkunstnerisk GrundKursus Storstrøm skabt en række kunstværker, der kredser om de tegn, koder og strukturer, der findes i en by. Udstillerne har været på opdagelse i byens gader for at indsamle data, notere og tage skitser af de ting, de observerede. Dette materiale er siden blevet bearbejdet kunstnerisk og resultatet er en tankevækkende udstilling af alsidige kunstværker, der spænder fra fotografi, tegning og grafik til installation og skulptur. BgK – billedkunstnerisk grundkursus – er en uddannelse for unge der overvejer at gå ad kunstens vej. ”TEGN – På sporet af en by” er årets elevudstilling og en unik mulighed for at opleve 14 helt unge talenter fra regionen folde sig ud. Fælles for de unge er, at de laver kunst, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være, og de har alle planer om en karriere indenfor det billedkunstneriske felt. Deres værker er relateret til den aktuelle udstilling, en del af dem vil blive lavet direkte på stedet og kan kun opleves på denne ene udstilling.

De unge kunstnere er:
Axel Schlosser, 19 år, Stege
Casper Haugegaard, 21 år, København (opvokset i Nykøbing F)
Emilie Line Magnussen aka. Zaki, 18 år, Nykøbing F
Jens Temberg Larsen, 19 år, Nykøbing F
Katrine Brungaard Andersen, 17 år, Rønnede
Klara Johanne Braga Jakobsen, 16 år, Vordingborg
Lennart Pedersen, 20 år, Vordingborg
Luna Jacobi Wiinholt Poulsen, 15 år, Langebæk
Maria Simone Büchert, 18 år, Stege
Marc Abildgaard Jensen, 18 år, Vordingborg
Mathias Skjold Larsen, 19 år, Lundby
Mustafa Kamal, 20 år, Vordingborg
Sif Bergmann Jacobsen, 16 år, Stege
Valdemar Edouardo Glahn-Abrahamsen, 19 år, Stubbekøbing

BgK er en 3-årig kunstuddannelse målrettet unge i alderen 15 – 25 år, der kan tages sideløbende med HF eller gymnasiet. BgK forbereder til optagelse på en af de videregående kreative uddannelser. Ansøgningsfrist for nye elever er 1. juni 2010. Ansøgningskema kan downloades fra BgKs hjemmeside: www.bgk-storstrom.dk
 
TEGN – På sporet af en by, BgK Storstrøms elevudstilling 2010

Sted:
Rønnebæksholm
Den Lave Staldbygning
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
 
Tid:
6. maj – 15. august 2010, torsdage – søndage og helligdage kl. 12 – 17

Fernisering torsdag 6. maj kl. 17 – 20.
Udstillingen åbnes af formand for Kulturudvalget i Næstved Anne-Grete Kamilles,
og der vil efterfølgende blive budt på forfriskninger og musik ved DJ Credit.
 
 
Kontaktinformation:
Leder af BgK Storstrøm
Astrid Winsløw Hammer
M 24648614
E info@bgk-storstrom.dk
www.bgk-storstrom.dk

Udstillingsleder Rønnebæksholm
Cecil Bojsen Haarder
M 25450563
E cebha@naestved.dk

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Telefon: 55 72 47 24
www.roennebaeksholm.dk
               
BgK Storstrøm er støttet af Statens Kunstråd, Region Sjælland og Kulturaftalen for Kulturregion Storstrøm.

July
3

UNG09

Posted In: Fotografi, Kunst, Kunstnere by Lennart Pedersen

Postkort fra udstillingen UNG09 jeg skal deltage i fra 9. august til 6. september i SAK Kunstbygning.

Nummer to billede fra oven er et af de værker jeg skal udstille.

UNG09 UNG09

UNG09

June
11

Musik: The Inituition

Posted In: Kunst, Kunstnere by Lennart Pedersen

I stedet for at jeg beskriver musikken, citere jeg en kommentar som er skrevet til videoen:

”Super atmosfære du skaber her, du har formået at gøre et alt for mainstream poptrack til et en smuk symfoni! great work. icon smile Musik: The Inituition ,
Rasmus Juncker”

Hør mere af hans musikhttp://www.myspace.com/theinituition

June
2
lostinspace Lost in Space

Lost in Space

Otte unge kunstnertalenter viser hvad de kan

Udstillingen ”Lost in Space” er et energimæssigt brag, hvor kunsten spreder sig over vægge, gulve og lofter, og værkerne inddrager og udfordrer den udstillingsbesøgende. Her er lydværker, tankevækkende installationer og kritiske animationer og et vægmaleri som alle besøgende opfordres til at male videre på. Der er debatskabende og udfordrende kunst på tapetet, når årets kunstnerspirer fra BgK Storstrøm indtager Den lave Staldbygning på Rønnebæksholm.

BgK Storstrøm – billedkunstnerisk grundkursus i Kulturregion Storstrøm – er en uddannelse for unge der overvejer at slå ind på kunstens vej. ”Lost in Space” er årets elevudstilling, og en unik mulighed for at opleve 8 helt unge talenter fra regionen folde sig ud. Alle værker bliver skabt til udstillingen, og en del af dem vil blive lavet direkte på stedet, og vil kun kunne opleves på denne ene udstilling.

Udstillingen kan opleves frem til 26. juli 2009.

De unge kunstnere er:
Silas Flensted, 21 år, Vordingborg. Casper Haugegaard, 20 år, Horbelev. René A. H. Holmvard, 25 år, Horslunde. Mustafa Kamal, 20 år, Vordingborg. Jens T. Larsen, 18 år, Nykøbing F. Lennart Pedersen, 19 år, Stege. Christine Stahr, 20 år, Vordingborg. Christine Hvidt Grønborg, 20 år, Vordingborg.

Om BgK Storstrøm:
BgK er en 3-årig kunstuddannelse målrettet unge i alderen 15 – 25 år, der kan tages sideløbende med HF eller gymnasiet. BgK forbereder til optagelse på en af de videregående kreative uddannelser. Læs mere om uddannelsen på www.bgk-storstrom.dk

Kontaktinformation:
Udstillingsleder Dina Vester Feilberg
tlf. 26849348
e-mail difei@naestved.dk

Astrid Winsløw Hammer
Leder af BgK Storstrøm
tlf. 24648614
e-mail info@bgk-storstrom.dk

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Telefon: 55 72 47 24
E-mail: info@roennebaeksholm.dk
www.roennebaeksholm.dk

Åbningstider:
April – maj: Torsdag 12 – 20, fredag – søndag samt helligdage 12 – 17
Juni – august: Tirsdag – onsdag 12 – 17, torsdag 12 – 20, fredag – søndag samt helligdage 12 – 17

April
15

Hornsleth er faktisk en kunstner jeg ret godt kan lide. Uden at være sikker, tror jeg ikke det er specielt god smag at kunne lide Hornsleth, men ikke desto mindre laver han for det meste noget tankevækkende kunst.

MetroExpress var igen i dag rullet ind i en reklame, men denne gang var det en reklame for Cocio, lavet af Kristian von Hornsleth.

hornsleth Hornsleth, Cocio og reklame

Hornsleth, Cocio og reklame

Først viste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle synes. Mange gange har jeg tænkt over kunst kontra reklame og en sammensmeltning af samme, men alligevel. Det er svært at nå til enighed med sig selv.

Men når jeg ser på Hornsleths værker er jeg ikke længere i tvivl. Bruges reklamen rigtigt (som Hornsleth på mange måder jo altid har udnyttet sig af), er det en rigtig god vej til at komme ud med sin kunst og sine budskaber.

Og rundt om Cocios logo svøber der sig Hornsleths budskab – klart som i en hver anden reklame:

Africa help us to understand why we don’t understand Africa.

April
11

Jeg undgår bevidst for mange udgående links. Der er jo ingen grund til at få folk væk fra min fotoblog, men alligevel bliver jeg nød til at dele denne hjemmeside, som jeg er lykkelig for at kende. Den er fyldt med fantastiske fotografier af meget forskellig karakter.

Den er meget (alt for meget) præget af konceptuelt fotografi. Ikke at konceptuelt fotografi er interessant, men:

Det har det med at skubbe formen i baggrunden. Nu ser jeg ikke mig selv som værende old school, men i kunsten lyder det jo indhold før form. Denne opfattelse støtter jeg, men problemet er når det bliver til indhold frem for form. Så bliver formen ligegyldig, og indholdet bliver jo netop formidlet gennem formen og hvis den ’rigtige’ form ikke er der resulterer det i at folk står af, fordi der ingen formidling er.

Ja det kan selvfølgelig være lige meget hvis beskueren er en der har en stor baggrundsviden om kunst og om forståelsen af denne. Men hvad med de andre? Dem som ikke har læst en masse bøger om emnet og går på kunstudstillinger ugentligt. De bliver afskrevet forståelsen. Derfor står de af.

Bagefter klager man sig over ingen forstår det man laver.

Det var enlig ikke meningen jeg ville skrive alt dette, men her kommer linket til konceptuelt fotografi, som er forrygende, selvom det nok ikke lyder til at jeg har den indstilling.

March
31

Musik: Deepfried Toguma

Posted In: Kunstnere by Lennart Pedersen

Gruppen Deepfried Toguma er musikalske genier, som jeg bliver nød til at anbefalede.

Deres melankolske elektroniske lyd er forførende og kan høre på Deepfried Togumas MySpace.

March
4

Per Bak Jensen er uden tvivl ikke til at komme uden om. Han er lektor på Det kgl. Danske Kunstakademi og gennem hans fotografier og undervisning har han sat dybe spor i fotografiet. Per Bak Jensen er, som jeg vil betegne det, fra den gamle skole. Per Bak Jensen manipulerer aldrig sine fotografier og arbejder med fotografiet som en virkelighed.

Læs et interessant interview med Per bak Jensen.

Og få fat i bogen Stedernes Væsen. Den er vildt forførende og kan lånes på biblioteket.

Et fotografi fra Stedernes Væsen

February
18

Dette bliver det første link ud af mange som for fremtiden vil komme her på fotobloggen.

Jeg har besluttet mig for ca. hver 14. dag at komme med et link til en fotografisk billedkunstner som jeg finder interessant og væsentlig at dele med jer andre.

Det vil altid være muligt at finde de mange links, som gerne skulle komme med tiden i kategorien Dagens fotograf.

Dagens fotograf er Signe Vad, som måske ikke den umeldbart mest velovervejede kunstner, men ikke desto mindre mærker man at hun har noget på hjerte når man ser hendes fotografier.

Signe Vad fortrækker selviscenesættelse, et rum hvor man ikke bliver forstyrret, som giver plads til egne tanker og den kontrol over kropssproget, som man har når man iscenesætter sig selv, der til sidst bliver en del af værket.

December
23

Bjørn Pierri Enevoldsen (billedkunster) har jeg fornylig haft som gæstelære og derfor vil jeg lige smide et link til Bjørn Pierri Enevoldsen hjemmeside.

Tjek især serien In search of the 4th dimension ud, som jeg finder mest spændene.

Og til os fotografi interesserede er der en lille bonus i serien. Et 3D foto!