Jeg håber jeg kan være fortrolig med dig. Du må ikke sige dette videre til nogen.
Dette fotografi er taget en helt speciel dag. Den dag kommer tit til mig, men ikke så tit at den ikke er speciel. Følelsen af at mit fotografi ikke kan det jeg vil. Ikke kan udtrykke det jeg vil – fordi jeg er en dårlig fotograf. Fordi jeg faktisk ikke kan noget med et kamera, når jeg en sjælden gang for et godt skud, er det rent held.
Prøver at lede mine tanker hen mod dem som roser det jeg laver. Ikke familie, ikke venner, ikke folk på phosee eller BgK’er men folk som faktisk ved noget om fotografi og som ikke giver mig skulderklap og kindkys fordi de kender mig.
Men at kontrollere sine tanker er svært. Måske ligeså svært som det er at kontrollere sit fotografi.





Kender følelsen alt for godt. Den er der til tider, men heldigivs forsvinder den efter et par dage for mit vedkommende.
Jeg ønsker dig held og lykke med at komme videre