Regnvejr

regnvejr

Der er noget opløftende ved at gå gennem byen en regnvejrsdag. At se de få mennesker som er ude, gå med hovederne sænket, eller gemme sig under et tag. Imens man selv går midt på vejen, med opløftet hoved og nyder regnen. Jeg ved ikke om man skal være fotograf for at nyde regnen.

For er der et mere fantastik lys end på en regnvejrsdag?

Et er lyset, noget andet er at man kan opfange melankolien og selvom det er et brugt tema, er der ikke noget der bliver meget mere interessant end netop den stemning.

Eller også er det bare en følelse i mig. At når andre er triste, skal man selv være glad. Når andre er glade, bliver man næsten nødt til at være trist, bare for at være lidt rasmus-modsat.