Øde – ensomhed

-

Jeg ved ikke hvad der gør det, men øde landskaber som skriger ensomhed, elsker jeg. De der fotos hvor der enlig ikke sker en skid, hvor der ingen fortælling er, hvor der ikke er en knage man kan hænge sit øje på. Det eneste der er, er det øde.

-

”Hvad?” Vil dem som har set mange af mine fotos tænke. ”Du plejer da ikke at gøre dig i s/h?” Næ og dette er ingen undtagelse. Det er taget i farver og det eneste der er redigeret er kontrasten. Men vejret var sådan, at der ikke var plads til farver.

For et år siden havde jeg sat en fugleflok ind hen over vandet – fordi der ligesom mangler noget i fotoet. Fordi det er som om det ikke er fuldendt. Nu har jeg lært at det er fuldendt uden fugleflok. Fotoet arbejder videre af sig selv, netop fordi der ingen fugleflok er.