-

Jeg ved ikke hvad der gør det, men øde landskaber som skriger ensomhed, elsker jeg. De der fotos hvor der enlig ikke sker en skid, hvor der ingen fortælling er, hvor der ikke er en knage man kan hænge sit øje på. Det eneste der er, er det øde.

-

”Hvad?” Vil dem som har set mange af mine fotos tænke. ”Du plejer da ikke at gøre dig i s/h?” Næ og dette er ingen undtagelse. Det er taget i farver og det eneste der er redigeret er kontrasten. Men vejret var sådan, at der ikke var plads til farver.

For et år siden havde jeg sat en fugleflok ind hen over vandet – fordi der ligesom mangler noget i fotoet. Fordi det er som om det ikke er fuldendt. Nu har jeg lært at det er fuldendt uden fugleflok. Fotoet arbejder videre af sig selv, netop fordi der ingen fugleflok er.

Mit indtryk er at flere og flere for fremkaldt deres fotografier på lærreder. I diverse fotorelaterede forums spørgeres der tit til et anbefalelsesværdigt sted at få fremkaldt på lærred og de fleste fremkaldelsessteder tilbyder lærred nu om stunder.

Jeg har ikke altid været imod lærreder i fotosammenhæng (for en god ordens skyld lad mig understrege, at jeg ikke har noget imod maleri på lærred), og dem der har set min hjemmeside Ideografi.dk tidligere har måske også bemærket at jeg før har tilbudt det, dog skrevet med meget småt. Men som Jonathan Swift (irsk-britisk forfatter fra 1667-1745) udtrykker det:

” Et menneske burde aldrig skamme sig over, at han har taget fejl. Det er jo blot med andre ord at sige, at man er klogere i dag end i går”.

Og jeg må sige at jeg er blevet umådelig klogere i dag end jeg var i går. Det er gået op for mig hvad lærredet står for.

Mange vil mene at et foto på lærred er forrygende lækkert at se på og samtidigt fremstår en smule eksklusivt, og det er da heller ikke helt billigt sammenlignet med fotopapir eller elektronisk fremvisning.

For at forklare hvorfor jeg ikke bryder mig om lærreder, når det gælder fotos, må vi tage et blik på fortiden. Da fotografiet blev en realitet tog malerne udfordringen op. Fotografiet kunne give et blik af ’virkeligheden’ som maleriet ikke kunne i ligeså overbevisende grad og dermed blev en ny æra i maleriet skabt. De var nødt til at forny sig.

Mange vil kende til maleren Poul Delaroches citatet ”Fra i dag er maleriet dødt”, som jeg allerede har omtalt her på fotobloggen.

Dette er dog taget ud af kontekst for han siger også:

”Daguerres proces opfylder til fulde kunstens fordringer, hvilket resultaterne beviser. Den perfektionere nogle af kunstens grundlæggende kvaliteter i en sådan grad, at den vil blive studiemateriale for selv de dygtigste malere … Kunstneren vil derfor opdage, at denne teknik tillader ham hurtigt at skabe sig en samling af skitser, hvilket ellers ville koste ham megen møje og besvær, og som, uanset hans evner, ville være langt mindre perfekte … Som konklusion må man sige, at M. Daguerres vidunderlige opdagelse er en umådelig tjeneste for kunsten.”
(Min fremhævning)

Delaroche mener altså fotografiet er meget gavnlig for kunsten. Hvorfor er den så det? Fordi det udfordrer det allerede eksisterende.

Tiden har vist at maleriet tog kampen op og tog fotografiet som en udfordring og af det kom der en masse nye spændende kunstværker ud af.

Lad fotografiet lære af det. I stedet for at gøre fotografiet til et maleri, som det ikke er og aldrig bliver, så udnyt fotografiets styrker og tag de andre medier som en udfordring, der hele tiden kan forny fotografiet, ligesom den menneskelige historie.

Ved at trykke et foto på lærred forsøger man at gøre det til et maleri og det kommer der intet positivt ud af. Det eneste man formår, er at gentage.

Er du enig?

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Man bliver meget nemt overrumplet af kritik, hvis man ikke kan forklare sine billeder mundtligt eller skriftligt. Hvis man ikke klart og tydeligt kan fortælle hvad billedet fortæller eller tankerne bag. Sådan har jeg det ofte.

Jeg kan ikke udtrykke det jeg har lavet et billede om. Jeg ved ikke hvad det viser, jeg ved ikke hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det er jo netop derfor jeg har taget billedet. Fordi jeg har noget der bare må ud af kroppen, som jeg er ude afstand til at forklare gennem andet end billedet.

Hvis man kan forklare alle sine billeder, hvorfor så tage dem? Så kan man ligeså godt bruge det almindelige sprog.

Nogle billeder er jeg i stand til at forklare andre er jeg ikke, sådan er det bare.

Sjæl

Hvad sker der og hvordan ser det ud når sjælen forlader kroppen? Ja jeg ved det ikke, men hvordan ser det så ud når sjælen ikke har en krop at forlade? Når den flakker rundt efter kroppen som er blevet glemt? gemt? tilintetgjort? misbrugt?

En stemning, hvad det end betyder?

Jeg stod noget tid og blundede ved dette sted. Stemningen var virkelig dejlig, men det er ikke den stemning jeg har fanget.

Besluttede mig for at skabe min egen.

Men det blev også til et andet fotografi. Sådan er det så tit. To fotografier der ligner hinanden, men som udtrykker helt forskellige ting.

En stemning, hvad det end betyder? (2)

Ups

Ups 2

Det er to helt forskellige historier, men kan ikke finde ud af hvilken der bedst så her er de begge.

Stemning

Der er noget befriende ved at kigge på og lave fotografier som ikke har et budskab, men kun forsøger at beskrive en stemning.