Flytte hjemmefra

For at se fotoet i fuld størrelse, klik da på fotoet, og derefter på den grønne pil, der kommer frem nederst.

Det er en ret interessant overgang i et hvert liv.

Jeg er især fascineret af at man almindeligvis taler om hjemme, ude, hjemme i historiefortællingen. Men når man flytter er det hjemme, hjemme. Det er en mærkelig historie, ja en kedelig historie – skulle man tro.

Jeg har forsøgt at indkapsle nogle følelser og stemninger, men er meget i tvivl om hvor godt det er lykkes.

Det første fotografi er fra min nye bolig.

Det andet fotografi er fra mit tideligere hjem.

Og det tredje fotografi er min nye udsigt – fotograferet gennem en rude, hvor en rød lampe har sin plads.

Og jeg er åbenbart ikke faldet helt på plads endnu. Det har jeg lige fundet ud af. For jeg kalder det nye “bolig” og det gamle “hjem”.

2 af 2

Som jeg skrev sidst:

“Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg arbejder med selviscesættelse i fotografiet, til dem der endnu ikke har opdaget det.”

Dette er 2. nummer i rækken af blogindlæg om selviscenesættelse.

Denne gang er det Mette Holms, cand. pæd. psych. blogindlæg, som jeg vælger at bringe.

“Selviscenesættelse

Det er karnevalstid. Ved karneval klæder vi os ud. Her er formålet kun at fremstille en bestemt person, eventyrfigur eller type –sigtet er ikke at vise en ny variant af ens personlighed. Vi leger bare!Påklædning, som du bevidst bruger for at understrege den person, du ikke er, kaldes udklædning.Modsat vil den påklædning, du bevidst bruger for at vise den person, du oplever du er, kaldes selviscenesættelse.Selviscenesættelse

Se det andet indlæg om selværd her

1 af 2

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg arbejder med selviscesættelse i fotografiet, til dem der endnu ikke har opdaget det.

Jeg vælger at bringe Liss Plambech Nordströms, blogindlæg, som hun har skrevet på levlykkeligt.dk, fordi det netop beskæftiger sig med emnet selviscenesættelse, dog med et helt andet udgangspunkt end fotografiet.

Men det gør det jo ikke mindre interessant.

“Branding er blevet til selviscenesættelse, måske er det tid til at skifte spor

Vi lever i en tid hvor det er vigtigt med Branding, Branding er blevet nøgleordet til at blive set for enhver pris, en iscenesættelse på højeste plan, lige fra X-fakta, facebook, Robinsons til Aftenshowet.

Det gælder om selv at være “på” igennem linsen.

Hvor vi tidligere iscenesatte en sag vi troede på og støttede ved at profilere den såsom Cristiania, Barsebäck etc etc altså var selve sagen det vigtigste så er det i dag os selv som individ der bliver iscenesat .

Måske vil krisetiden være med til at bevæge os fra identitets niveau til visions niveau hvor det at være en del af en større helhed vil være vigtigere end selviscensættelsen.

Iflg. af Emilie Van Hauens nyeste bog bevæger vi os hen imod en tid hvor vi vil flytte fokus og dermed opfylde nogle andre værdier, trenden har i de sidste par år været at pleje egoet være sig med coaching som med terapi, den tid er ved at være forbi iflg. Emilie Van Hauen, så måske er krisen med til at gøre den store forskel til at vi bevæger os hen imod en tid med næstekærlighed og det at kunne gøre noget for andre uden at selv skulle pudse glorien, men for glæden i sig selv ved at gøre det.

Så fra at have været på den indre rejse så er krisen og dermed tiden måske med til at gøre os klar til den ydre rejse, hvor vi kan være med til at gøre en forskel og dermed blive en del af en større helhed.

Ja måske vil krisen være med til at bevæge os hen imod 70’ernes værdier hvor vi støttede op om en sag ikke nødvendigvis for at skulle iscenesætte sig selv.

Det bliver spændende at se hvor vejen ( læs tiden ) fører os hen……………………..

Ene er vi gode og sammen er vi bedre.”

(Trykfejl rettet).

-

Jeg håber jeg kan være fortrolig med dig. Du må ikke sige dette videre til nogen.

Dette fotografi er taget en helt speciel dag. Den dag kommer tit til mig, men ikke så tit at den ikke er speciel. Følelsen af at mit fotografi ikke kan det jeg vil. Ikke kan udtrykke det jeg vil – fordi jeg er en dårlig fotograf. Fordi jeg faktisk ikke kan noget med et kamera, når jeg en sjælden gang for et godt skud, er det rent held.

Prøver at lede mine tanker hen mod dem som roser det jeg laver. Ikke familie, ikke venner, ikke folk på phosee eller BgK’er men folk som faktisk ved noget om fotografi og som ikke giver mig skulderklap og kindkys fordi de kender mig.

Men at kontrollere sine tanker er svært. Måske ligeså svært som det er at kontrollere sit fotografi.

-

Jeg har for nylig haft en samtale med den islandske kunstner Jona Hlíf Halldórsdóttir gennem BgK. Hun sagde mine naturfotografier var ret kedelige, men at mine selviscenesættelser var fantastiske.

Dette er så det første forsøg (men der kommer flere) på at gøre dem mere spændende.

Dette bliver det første link ud af mange som for fremtiden vil komme her på fotobloggen.

Jeg har besluttet mig for ca. hver 14. dag at komme med et link til en fotografisk billedkunstner som jeg finder interessant og væsentlig at dele med jer andre.

Det vil altid være muligt at finde de mange links, som gerne skulle komme med tiden i kategorien Dagens fotograf.

Dagens fotograf er Signe Vad, som måske ikke den umeldbart mest velovervejede kunstner, men ikke desto mindre mærker man at hun har noget på hjerte når man ser hendes fotografier.

Signe Vad fortrækker selviscenesættelse, et rum hvor man ikke bliver forstyrret, som giver plads til egne tanker og den kontrol over kropssproget, som man har når man iscenesætter sig selv, der til sidst bliver en del af værket.

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Det at sluge en kamel

Man bliver meget nemt overrumplet af kritik, hvis man ikke kan forklare sine billeder mundtligt eller skriftligt. Hvis man ikke klart og tydeligt kan fortælle hvad billedet fortæller eller tankerne bag. Sådan har jeg det ofte.

Jeg kan ikke udtrykke det jeg har lavet et billede om. Jeg ved ikke hvad det viser, jeg ved ikke hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det er jo netop derfor jeg har taget billedet. Fordi jeg har noget der bare må ud af kroppen, som jeg er ude afstand til at forklare gennem andet end billedet.

Hvis man kan forklare alle sine billeder, hvorfor så tage dem? Så kan man ligeså godt bruge det almindelige sprog.

Nogle billeder er jeg i stand til at forklare andre er jeg ikke, sådan er det bare.

Jeg har gjort det før, nu har jeg gjort det igen. Sendt billeder til Fatamorgana Danmarks fotografiske billedkunstskole og fået kommentarer af Morten Bo som er hovedlærer.

Jeg skal understrege at jeg ikke går på skolen, selvom det måske kan lyde sådan.

—————-

Jeg har tidligere sendt billeder ind til dig, men sender alligevel billeder til dig endnu engang. Ved ikke lige hvorfor, men i alle billederne har jeg iscenesat mig selv. Det du skrev til mig, har jeg tænkt meget over, og det har hjulpet mig meget.

Hilsen Lennart Pedersen

- HVEM ER JEG? HAM, DER ELSKER ELLER HAM, DE HADER?
SKREV JEG TIL DIG SIDST, OG DET ER VILDT IMPONERENDE AT SE, HVORDAN DU KONCENTRERET, INTENST OG ÆRLIGT FORTÆLLER OM AT VÆRE HAM.
DET ER FØRSTE KRAV TIL KUNSTNEREN, AT HAN FINDER ÆRLIGHEDEN I SIG SELV OG KAN UDTRYKKE DET, HAN HAR PÅ HJERTE.
OG DET GØR DU.
JEG TROR VIRKELIG PÅ DET, DU FORTÆLLER.
- GÅ VIDERE MED IDEEN OM SJÆLENS SKIKKELSE OG KROPPENS
SKREV JEG, OG DET ER NETOP HVAD DU HAR GJORT, SKABT SJÆLFULDE BILLEDER AF KROP.
DU IKKE BARE ISCENESÆTTER DIG SELV, DU ER DIG SELV. SKABER I MIG ET BILLEDE AF DIG. SÅDAN ER DU.

Fatamorgana

EN KØN PLANTE, MEN FEJLPLACERET, DEN SKULLE JO UD I HAVEN OG SKYDE OG GRO OG IKKE VÆRE PLANTET I EN POTTE MIDT PÅ ET SYMMETRISK ALMUEMØBEL KLEMT INDE I HJØRNET.
GUDKELOV, DER LIGGER ET ROD AF KAOTISKE LEDNINGER PÅ GULVET, SÅ JEG HAR LOV AT HÅBE, HAN SNART TAGER SKOENE PÅ OG KOMMER UD I LYSET.
EKSPONERET MARERIDT.

Fatamorgana

EN SKYDESKIVE, EN HAKKEKYLLING, ET OFFER. SÅ LILLE OG SÅ PLACERET I FULDMÅNENS BLÅLIGE SKÆR, DET KAN KUN VÆRE EN HENRETTELSE.
NOGEN HAR ANBRAGT DIG, ELLER NOGET, OPVÆKST ELLER ARV? MODIGT VENTER DU PÅ DET DRÆBENDE SKUD.
GUDSKELOV HAR DU MUSIK I ØRERNE, AGRESSIV, ANARKISTISK METALLICA. DU LEVER ENDNU.
EKSPONERET MARTYRIUM

Fatamorgana

SÅDAN MÅ DET VÆRE, SÅDAN MÅ DET FØLES FOR SOMMERFUGLEN AT VÆRE SPÆRRET INDE I PUPPEN. DEN ER HÅRD SOM STEN, PAPIRSPOSEN OG HÆNDERNE BUNDET PÅ RYGGEN.
JEG FÅR LYST TIL AT BEFRI HAM, VED HAN VILLE FLAGRE I VINDEN, HVIS JEG KUNNE FJERNE RÆDSELSHÆTTEN. JEG SKRIGER, AT HAN SKAL GØRE SIG FRI, MEN HAN KAN IKKE HØRE.
EKSPONERET FRUSTATION

Fatamorgana

JAMEN DU HAR RET, DET ER SPILD AF ARVEANLÆG AT SPRØJTE PÅ GULVET, MEN TØR DET NU OP OG KOM NED PÅ DISKOTEKET OG FÅ GANG I FLIRTERIET.
FLIRTERI MED EN MÆLKEKLAT ER FOR FANTASILØST.

Fatamorgana

MEN NU BLIVER DET SPÆNDENDE, ER DET I DEN RØDE SKÅL, DEN GEMMER SIG, MENINGEN? HÅBET, VEJEN UD, ER DET I DET MYSTISKE LYS I EN MADSKÅL, AT HEMMELIGHEDEN SKAL FINDES?
BARE DU NU IKKE TISSER I SPANDEN, MEN FORSTÅR AT LYSET ER NØGLEN TIL FRIHED.
SPRING PÅ HOVEDET UD I DET, HVAD ENTEN DET ER GUDDOMMELIGT ELLER BARE UOVERKOMMELIGT.
LYST TIL DET UVISSE

MARERIDT, MARTYRIUM, FRUSTRATION MEN OGSÅ LYST TIL AT MØDE DET UVISSE. UDFORDRING OG MYSTIK.
- SLIP FANTASIEN LØS, SKREV JEG, OG DET ER NÅR DU FANTASERER, AT DU ER BEDST.
NÅR DU LADER VIRKELIGHEDENS SKARPE TÆR VÆRE VIDNE TIL SELVE LYSETS SKABELSE I EN KØKKENSKÅL, SÅ REJSER NAKKEHÅRENE SIG.
DET ER STØRRE END SPILDT MÆLK OG EN SKYDESKIVE PÅ MAVEN.
DU ER GODT PÅ VEJ, LENNART, TAK FOR SYNET
M*

Ups

Ups 2

Det er to helt forskellige historier, men kan ikke finde ud af hvilken der bedst så her er de begge.