BgK Storstrøms årlige elevudstilling på Rønnebæksholm
Torsdag 6. maj 2010 klokken 17 åbner BgK Storstrøms årlige elevsudstilling i projektrummene i Den lave Staldbygning på Rønnebæksholm i Næstved. Under titlen “TEGN – På sporet af en by” sætter 14 unge kunstnere fokus på byens spor og billeder med en tankevækkende udstilling, der på sin helt egen måde fejrer Næstveds byjubilæum.
Udstillingen åbnes af formand for Kulturudvalget i Næstved, Anne-Grete Kamilles, og der vil efterfølgende blive budt på forfriskninger og velklingende toner fra DJ Credit. BgK Storstrøms elevudstilling i Den lave Staldbygning kan ses frem til 15. august og har samme åbningstider som i Hovedbygningen: Torsdage – søndage og helligdage kl. 12 -17. Fri entré.
Med afsæt i Næstveds bys jubilæum i år og en studietur til Amsterdam har 14 unge elever fra Billedkunstnerisk GrundKursus Storstrøm skabt en række kunstværker, der kredser om de tegn, koder og strukturer, der findes i en by. Udstillerne har været på opdagelse i byens gader for at indsamle data, notere og tage skitser af de ting, de observerede. Dette materiale er siden blevet bearbejdet kunstnerisk og resultatet er en tankevækkende udstilling af alsidige kunstværker, der spænder fra fotografi, tegning og grafik til installation og skulptur. BgK – billedkunstnerisk grundkursus – er en uddannelse for unge der overvejer at gå ad kunstens vej. ”TEGN – På sporet af en by” er årets elevudstilling og en unik mulighed for at opleve 14 helt unge talenter fra regionen folde sig ud. Fælles for de unge er, at de laver kunst, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være, og de har alle planer om en karriere indenfor det billedkunstneriske felt. Deres værker er relateret til den aktuelle udstilling, en del af dem vil blive lavet direkte på stedet og kan kun opleves på denne ene udstilling.
De unge kunstnere er:
Axel Schlosser, 19 år, Stege
Casper Haugegaard, 21 år, København (opvokset i Nykøbing F)
Emilie Line Magnussen aka. Zaki, 18 år, Nykøbing F
Jens Temberg Larsen, 19 år, Nykøbing F
Katrine Brungaard Andersen, 17 år, Rønnede
Klara Johanne Braga Jakobsen, 16 år, Vordingborg
Lennart Pedersen, 20 år, Vordingborg
Luna Jacobi Wiinholt Poulsen, 15 år, Langebæk
Maria Simone Büchert, 18 år, Stege
Marc Abildgaard Jensen, 18 år, Vordingborg
Mathias Skjold Larsen, 19 år, Lundby
Mustafa Kamal, 20 år, Vordingborg
Sif Bergmann Jacobsen, 16 år, Stege
Valdemar Edouardo Glahn-Abrahamsen, 19 år, Stubbekøbing
BgK er en 3-årig kunstuddannelse målrettet unge i alderen 15 – 25 år, der kan tages sideløbende med HF eller gymnasiet. BgK forbereder til optagelse på en af de videregående kreative uddannelser. Ansøgningsfrist for nye elever er 1. juni 2010. Ansøgningskema kan downloades fra BgKs hjemmeside: www.bgk-storstrom.dk
TEGN – På sporet af en by, BgK Storstrøms elevudstilling 2010
Sted:
Rønnebæksholm
Den Lave Staldbygning
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Tid:
6. maj – 15. august 2010, torsdage – søndage og helligdage kl. 12 – 17
Fernisering torsdag 6. maj kl. 17 – 20.
Udstillingen åbnes af formand for Kulturudvalget i Næstved Anne-Grete Kamilles,
og der vil efterfølgende blive budt på forfriskninger og musik ved DJ Credit.
Kontaktinformation:
Leder af BgK Storstrøm
Astrid Winsløw Hammer
M 24648614
E info@bgk-storstrom.dk
www.bgk-storstrom.dk
Udstillingsleder Rønnebæksholm
Cecil Bojsen Haarder
M 25450563
E cebha@naestved.dk
Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Telefon: 55 72 47 24
www.roennebaeksholm.dk
BgK Storstrøm er støttet af Statens Kunstråd, Region Sjælland og Kulturaftalen for Kulturregion Storstrøm.